Om Ragdoll / About Ragdolls
Ragdoll er en usædvanlig hengiven, kærlig og afslappet kat, der hurtigt falder til i sine omgivelser. Selv om den generelt er en rolig og blid kat med en spæd stemme, elsker den at lege og at blive kælet for. Ragdoll er en perfekt indekat med dens rolige og kærlige væremåde. Katten falder hurtigt til i sit nye hjem - også hvis der er børn eller dyr. Ragdoll er en doven og rolig kat. Den motionere ikke mere end hvad der er nødvendigt, men den må ikke forveksles med en "Garfield kat". Den er meget nysgerrig og elsker at følge med i alt - næsten som en hund. I modsætning til andre katteracer ligger en Ragdoll ikke højt og observere begivenhederne, men befinder sig gerne midt på gulvet eller ved siden af sin ejers fødder, for ikke at gå glip af noget. Alt i alt er en Ragdoll en meget rar, overbærende, intelligent og doven kat, der kræver meget kærlighed og hengivenhed fra deres ejere. Derfor kan den blive meget ulykkelig, hvis den skal være meget alene uden selskab af en anden kat eller et andet dyr. Som alle andre "maskede katte" så fødes også en Ragdoll helt hvid. Fuldt masket og færdig i farven er en Ragdoll ikke før 3 års alderen, så det er ikke altid let at skelne mellem brun og chokolade eller blå og lilla på en ung killing. |
Farve
Farve | Krop | Punkter |
---|---|---|
Lillamasket | Snehvid | Sølvgrå med lyserødt skær |
Blåmasket | Kold, blålig hvid | Blå |
Chokolademasket | Elfenbensfarvet |
Mælkechokoladefarvet |
Brunmasket | Lys fawn eller creme | Mørkebrun farve |
Colorpoint Kroppen er lys i farven. Farven på punkterne (maske, øre, ben og hale) - er klart defineret, ens i farven og i harmoni med farven på kroppen. Bløde nuancer af farve er tilladt på kroppen og mave. Næsen og trædepudernes farve svarer til punktfarven. Fejl: Hvide hår.
Mitted Kroppen er lys og har kun lettere skygger. Punkterne (bortset fra poterne og kæben) skal være klart definerede, ens i farven og være i harmoni med kroppens farve. Kæben skal være hvid og en hvid stribe skal løbe uafbrudt fra kæben ned mellem forbenene og ende ved halerodens bagside. Der skal være hvide hansker på forbenene og bagbenene bør være helt hvide op til mellem knæene og haserne. Næsens farve svarer til punktfarven eller rosa. Fejl: Mørke pletter på de hvide ben, manglende hvid stribe under bugen og manglende hvid hage.
Bicolor Kroppen er lys i farven. Punkterne masken, ører og hale skal være veldefinerede. Masken har et omvendt hvidt "V". Maven er hvid uden pletter. Den foretrykne farve på benene er hvid. Hvide pletter på ryggen er tilladt. Næse og trædepuder er rosa i farven. Fejl: Hvidt på ører og hale.
|